(AFLYST pga. sygdom) DAFI Tuesday: Bæredygtig forandring - hvor starter man?

21. november, 2017
09:00 til 10:00
Design Society, Frederiksholms Kanal 30-C, 1220 København K

Vil din virksomhed arbejde med bæredygtighed, men ved I ikke, hvor I skal starte? Eller arbejder I allerede med bæredygtighed og vil gerne intensivere arbejdet? Så skal I vide, hvilke indsatsområder, der skaber mest forandring både finansielt, socialt og ift. miljøet.

Til DAFI Tuesday den 21. november stiller vi skarpt på Pulse of The Fashion Industry rapporten, som DAFI og BCG lancerede ved dette års Copenhagen Fashion Summit. Rapporten skaber en fælles reference for bæredygtighed i modebranchen og viser, at SMV’er klarer sig klart dårligst, når det kommer til bæredygtighed. To af forfatterne, DAFIs egne Jonas Eder-Hansen og Sofia Tärneberg giver råd til, hvilke indsatsområder I burde prioritere for at gøre en forskel. De vil komme ind på følgende:

  •  Hvordan klarer den globale modebranche sig inden for bæredygtighed?
  • Hvilke indsatsområder skal prioriteres ift. bæredygtighed?
  • Hvilke bæredygtige greb skal I prioritere for at skabe forandring?
  • Best practice eksempler

Foredragsholdere

Jonas Eder-Hansen er chief content officer hos DAFI, hvor hans arbejde rækker fra public affairs og stakeholder management til at drive bæredygtige forandringer på branche- og virksomhedsniveau nationalt og globalt. Han er ansvarlig for at sikre relevant indhold og troværdige resultater for Global Fashion Agenda og flagskibseventen Copenhagen Fashion Summit. Jonas har arbejdet med bæredygtighed siden 2002. Fra 2005 til 2011 var han research director hos CBS Centre for Corporate Social Responsibility, hvor han var en drivende kraft i etableringen og udviklingen af det internationalt anerkendte forskningscenter.

Sofia Tärneberg er content manager hos DAFI, hvor hun arbejder med indholdsdelen af Global Fashion Agenda og Copenhagen Fashion Summit bl.a. Pulse rapporten og 2020 Circular Fashion System Commitment. Sofia har erfaring med at arbejde på tværs af modens værdikæde og har tidligere beskæftiget sig med bæredygtighedskommunikation, research, uddannelse, produktudvikling og forbrugerprojekter. I fem år var Sofia Tärneberg ansat hos miljø-NGO’en, Redress, hvor hun stod i spidsen for blandt andet uddannelsesprogrammer. Praktisk
  •  Den 21. november kl. 9-10
  • Design Society, Frederiksholms Kanal 30-C, 1220 København K
  • OBS! Denne DAFI Tuesday foregår på engelsk
  • Tilmelding til rsvp@danishfashioninstitute.dksenest den 16. november - max to personer per virksomhed (husk at oplyse navn, virksomhed, CVR nr. og titlen på DAFI Tuesday'en)
  • Det er gratis at deltage, forudsat at virksomheden besvarer det eftersendte spørgeskema