DAFI Tuesday: Fremtidens nye bæredygtige materialer og teknikker

26. september, 2017
09:00 til 10:00
Design Society, Frederiksholms Kanal 30-C, 1220 København K

Hvad er fremtidens nye bæredygtige materiale og teknikker? Er de fra fødevareindustrien, havet, skovene eller dyrkes de i en skål i laboratoriet? Materialevalg udgør ca. 40% af det samlede fodaftryk, og derfor er det enormt vigtigt, at designere, produktudviklere og sourcere har den mest opdaterede viden til at træffe bæredygtige valg.

Den 26. september gæstes DAFI Tuesday af bæredygtighedsekspert Suzi Christoffersen, der stiller skarpt på, hvor fremtidens bæredygtige materiale kan findes, og hvordan din bæredygtige materialestrategi kan se ud. Hun vil bl.a. komme ind på følgende:

  • Fremtidens materialkilder; er det fødevarer, havet, skoven, laboratoriet eller dit skab?
  • Hvilke ufordringer kan der være ved de nye materialer?
  • Inspiration til materialestrategi

Foredragsholder

Suzi Christoffersen er grundlæggeren af Closed Loop og har stor erfaring med bæredygtige materialer og fiberstrategier i sit arbejde som konsulent for forskellige nationale og internationale virksomheder omkring netop bæredygtige materialer og designstrategier. Suzi har derudover været med til at etablere Fabric Source, Nordens største bæredygtige materialebibliotek. 

Praktisk

  • Den 26. september kl. 9-10 Design Society, Frederiksholms Kanal 30-C, 1220 København K 
  • Tilmelding til rsvp@danishfashioninstitute.dk senest den 21. september - max to personer per virksomhed (husk at oplyse navn, virksomhed, CVR nr. og titlen på DAFI Tuesday'en)
  • Det er gratis at deltage, forudsat at virksomheden besvarer det eftersendte spørgeskema